Hvis du er havnet her, så er det helt sikkert fordi du har en interesse for at drive online virksomhed. Om det er i form af en webshop, en hjemmeside, en affiliateside eller lign, det er irrelevant. For fælles for dem alle, er at SEO er ekstremt vigtigt.
Som der også står i infokassen herover, så er SEO helt grundlæggende arbejdet med at forbedre sin hjemmeside, så Google og andre søgemaskiner lettere kan forstå hvad den indeholder, så de får mere lyst til at vise den i søgeresultaterne.
Hvordan arbejder man med SEO?
Desværre er det ikke en one-time solution når det kommer til SEO. SEO er hårdt arbejde, og når du endelig får de gode og flotte placeringer på Google, altså er blandt de 3 første resultater der vises, så er det først her det for alvor bliver hårdt.
Når du er på toppen af søgeresultaterne af Google, så kæmper alle dem som er placeret lavere end dig om at overtage din plads. Derfor skal du hele tiden vedligeholde dit website, så du kan vedligeholde dine placeringer.
Når du skal optimere og vedligeholde din side, så kigger man bl.a. på følgende underpunkter.
Teknisk SEO
Teknisk SEO er – som navnet også hentyder – en smule teknisk. Det er her man arbejder med semantisk HTML. Det er her man arbejder med hastighedsoptimering. Det er her man arbejder med CWV (Core Web Vitals) og en masse andre tekniske ting. Når man arbejder med teknisk SEO, så fortæller man søgemaskinerne at siden er sat op korrekt, og de har derfor lettere ved at læse indholdet af siden. Man arbejder delvis også med teknisk SEO for at skabe en god oplevelse for brugeren, når de besøger dit site. Eksempelvis er der ingen der gider at vente 5 sekunder på, at din hjemmeside loader. Derfor er det også vigtigt at kigge på ting som hastighedsoptimering.
Indholdsmæssig SEO
Indholdsmæssig SEO handler om hvad for noget indhold du laver/skriver. Indhold er nemlig ikke bare indhold. Dine blog posts og undersider skal indeholde de rigtige keywords, søgeord, decriptions, title tags og meget mere.
Når man arbejder med SEO ud fra sit indhold, så er det vigtigt man forstår hvad det er brugeren leder efter, når de søger på Google. Søger kunden eksempelvis på “Orange sko”, så skal du målrette dit indlæg mod præcis den søgning, så din side er så relevant som muligt for kunden.
Authority SEO
Google elsker når andre hjemmesider linker til din hjemmeside. De ser det som om, at dit indhold er godt og relevant, og de vil derfor gerne vise dig højere i søgeresultaterne. De ser det nemlig som en anbefaling, når andre hjemmesider linker til dig. Som en tommel-up for dit gode arbejde.
Det er også dette man kalder linkbuilding. Altså arbejdet med at få andre hjemmesider, webshops, blogs osv til at linke til lige netop dit website. Her er det vigtigt, at de hjemmesider som linker til dig, er yderst relevante. Der er eksempelvis ikke meget værdi i at få et link fra en hjemmeside som handler om skiundertøj, hvis du sælger blomster.
Hvordan ved jeg, om min side er SEO-optimeret?
SEO er meget holistisk. Der er rigtig mange forskellige emner som skal spille sammen, ellers får du ikke de optimale resultater ud af din indsats.
Google Pagespeed Insights testen
Der er mange måder du kan finde ud af det på. Start med at køre din hjemmeside igennem Google Pagespeed Insights testen. Her får du svar på en del af det tekniske. Hvis du har en webshop, så anbefales det at teste forsiden, kategorisiderne og produktsiderne som minimum. Ikke alle produkt- og kategorisiderne, bare en enkelt af hver.

Hvis du scorer under 60 på enten mobil- eller desktopscoren, så er det relevant at kigge ind i, hvad man kan gøre bedre. Scorer du derimod over 60 på både mobil- og desktopscoren, så har du et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde videre med SEO.
Bemærk at når du har kørt testen, får du svar på hvad du kan gøre bedre. Det bliver ofte nævnt at folk skal minimere mængden af ubrugt JavaScript eller CSS, eller at de skal bruge moderne billedetyper og komprimere deres billeder. Der er også mere tekniske ting man kan arbejde med, som at mindske mængden af requests eller render blocking JavaScript.
Har du styr på dit indhold?
En SEO optimeret hjemmeside, er ikke kun teknisk korrekt opsat. Der skal også være relevant indhold som dine brugere efterspørger. Som nævnt tidligere skal dit indhold være så relevant som muligt. En af de ting Google måler på, er nemlig bounce rate. Det vil sige, at hvis en bruger søger på “Orange sko” og kommer ind på din side, og med det samme kan se, at du kun har sorte sko, så smutter de igen. Det finder Google hurtigt ud af, og de ved derfor fremover, at dit indhold ikke er relevant, når folk søger på “Orange sko”. Derfor vil du ikke længere blive vist i toppen af søgeresultaterne, på lige netop den søgning.
Derfor bør du gå dit indhold igennem, og tjekke at alt er som det skal være.
Spørg dig selv: “Hvad ville jeg søge på, hvis jeg skulle finde dette indlæg/side?” og optimér så indholdet ud fra det svar du kommer frem til.
Linker folk, til din hjemmeside?
Linkbuilding er utroligt vigtigt. Nogen siger, at linkbuilding er 50% af din SEO-værdi, og alle de andre metrikker, slås om de sidste 50%. Det er selvfølgelig ikke alle der er enige, men det er ikke en unormal tankegang.
Derfor er det også vigtigt for dig, at begynde at arbejde med linkbuilding. Det handler altså om – helt kort – at lave indhold som andre virksomheder og hjemmesider vil linke til. Når Google ser, at andre hjemmesider linker til din hjemmeside, så ser de det som en anbefaling, og vil derfor hellere vise dig i søgeresultaterne.
Fik du en flot score på insights testen efterfulgt af 2 rungende JA’er, så er du allerede godt i gang med at have en SEO-optimeret hjemmeside.
Jeg kan ikke finde min side på Google
Åh åh. Det var ikke godt. Prøv at gå ind på Google og skrive site:ditdomæne.dk og tryk enter. Vises der nogle resultater fra din hjemmeside? I så fald kan du godt trække vejret igen. Det betyder nemlig, at dele af din hjemmeside allerede er blevet indekseret på Google. Hvis du slet ikke kan finde nogle af dine sider her, så har du formentlig slået noindex til på din hjemmeside. Det betyder, at du beder søgemaskinerne om ikke at indeksere din hjemmeside.
Hvis det er en helt ny hjemmeside du lige har sat op, kan det også være grunden til at den ikke er indekseret endnu.
Hvor lang tid tager det, at blive fundet på Google?
Som nævnt herover, så er det ikke altid at en ny hjemmeside indekseres med det samme på Google. Hvis du står med en helt ny hjemmeside, så kan det godt tage helt op til 3 måneder, inden den begynder at blive vist på Google.
Der er dog flere ting du kan gøre, for at blive fundet hurtigere. Eksempelvis kan du indsende et Sitemap i Google Search Console. Et sitemap er et XML dokument som indeholder links og information til alle siderne på din hjemmeside.
Du kan også gå i gang med at arbejde med linkbuilding. Når Google crawler en hjemmeside som linker til dit website, så går det nemlig oftest lidt hurtigere med indekseringen.
Hvorfor er SEO så vigtigt?
Hvis du har en webshop, så ved du hvor vigtigt det er for dig at købe annoncering på Google Ads, Facebook, Instagram og lign. Det er nemlig en god måde, at få omsætning i butikken på.
Det samme gælder SEO. Hvis du løbende arbejder med SEO, så fungerer SEO som en rigtig god måde at lade varme kunder finder dig på. Det bedste af det hele, er at det er organisk.
Stopper du dit annoncebudget på Facebook i morgen, så kommer der fremover 0 ordre fra Facebook. Men lader du SEO-arbejdet stå på pause i en månedstid, så vil der forsat rulle ordre ind i butikken. Det betyder dog ikke, at du kan glemme alt om SEO, så snart du har fået flotte placeringer. Det skal selvfølgelig vedligeholdes, men du har råd til at tage pauser med SEO ift traditionel annoncering.